Har du også mange kunder, der bruger iPhone eller Mac computere når de handler hos dig eller besøger din hjemmeside? Den nye iOS15 opdatering påvirker alle dine kunder, der benytter e iOS device (iPhone, Mac, iPad) og artiklen her giver dig et overblik over, hvordan opdatering vil påvirke din forretning.

Hvorfor nu iOS15?

Der sker meget på measurement og attribueringsfronten i det digitale landskab i øjeblikket.

Udover stramninger på hele GDPR området, så er iOS15 kommet for at blive og vil på sigt udskiftes af nyere og måske endnu mere begrænsende opdateringer når det kommer til digital markedsføring som fx Facebook annoncering, Google Ads og data generelt. I min optik har en CDP (Customer Data Platform) fx aldrig været vigtigere end nu.

Opdateringen sker selvfølgelig for at beskytte brugeren yderligere når det kommer til datalagring ad ens adfærd og data hos tredjeparter.

iOS15 vil give brugerne endnu større mulighed for at vælge, hvordan deres data bliver brugt, beskytte sig mod uønsket datasamling generelt set og give brugeren mere kontrol over, hvad de ønsker at dele og med hvem.

iCloud Private Relay – Den vigtigste opdatering i Marketing Automation

Med Mail Privacy Protection bliver brugerens IP adresse nu beskyttet således at afsendere fra markedsføring ikke kan koble din IP adresse sammen med din anden online afærd eller vide, hvor du præcis befinder dig. Jeg husker tilbage til dengang Google Analytics valgte at fjerne Service Provider / Domænenavn som metric, da den efterhånden var ligeså personfølsom som en email adresse. Et domænenavn hænger altid sammen med en public ip adresse og på den måde, kunne en given Marketeer person egentlig slå et domænenavn op og matche den med deres IP adresse.

Dette betyder iCloud Private Relay for dig:

  • Du kan ikke længere se om en given bruger har åbnet din email / Det påvirker dine opening rates i fx dine e-mail marketing systemer.
  • Med Privacy Protection gemmer iOS også brugerens rigtige IP adresse væk fra markedsføringsplatforme således at vi får endnu sværere ved at målrette personens adfærd på de forskellige kanaler. Alle, der arbejder med marketing, kan nikke genkendende til at en strømlining på tværs af touchpoints oftest er reglen fremfor undtagelsen når folk skal købe eller henvende sig. Derfor bliver dette en udfordring medmindre man begynder at bruge fx Facebook’s egne formater. Dem kan man stadigvæk køre retargeting på upåvirket.
  • Det er ikke længere muligt at matche brugerens lokation på samme måde som før. Du vil dog stadig kunne kortlægge et ca. geografisk område, hvor brugeren befinder sig.
  • Det vil blive sværere i fremtiden at benytte kundelister eller nyhedsbrevslister til at lave Lookalike Audiences på Facebook. Hvis samtlige iOS’er skriver sig op via dit website med en uidentificerbar email, vil man kunne få udfordringer på den front. For ingen har knyttet deres uidentiferbare email til fx Facebook og på den måde bliver matching utrolig svært.

Hvordan virker iCloud Private Relay så?

iOS15 kommer til at tilybde brugeren at autogenerere en unik og helt tilfældig e-mail adresse, som forwarder mails til din rigtige e-mail. På den måde vil samtlige tjenester, som man benytter, egentlig kun kunne se den ‘fiktive’ og uidentificerbare e-mail adresse, som Apple skaber, imens man roligt kan læse sine e-mails og åbne dem uden at dataen samles som før.

På den måde slipper man for at uddele sin egen e-mail adresse til når man fx signer op til et nyhedsbrev eller lignende. Det klarer Safari browseren for en i stedet.

Selve relayet omkring iCloud er til gengæld virkelig interessant. Apple har designet det på en såden måde, at ingen længere som standard kan bruge kundens IP adresse, lokation eller hvad man har af browserhistorik til at skabe en brugerprofil på kunden på samme måde som man kunne før. Teknikken bagved? Apple gør det simpelthen ved at dele brugerens trafik op i to seperate relays så sender / modtager ikke får mulighed for at matche rejsen op.

Hvad så nu?

Vi skal selvfølgelig se noget reel data på bl.a. åbningsrater og påvirket measurement her i Cognito Digital, før vi virkelig har det rigtige billede af både iOS14 samt iOS15 og deres påvirkning på samtlige kanaler.

Der kommer flere og flere metodikker, man bør indarbejde, for at mitigere udfordringerne så godt som muligt uanset hvilken opdatering man er mest ramt af.