Hvad er Performance Max?

Performance Max er den nyeste kampagnetype i Google Ads, hvor man kan samle alle Googles platforme og netværk i én og samme kampagne. Det gør at man kan ramme brugeren – uanset hvor brugeren befinder sig, om det er på YouTube, Googles søgemaskine, hjemmesider tilknyttet display netværket eller andre af Googles platforme.

De forskellige kampagnetyper rammer på hver deres netværk, det er derfor vigtigt, at man overvejer, hvilke mål man har med sin annoncering, når man skal finde den rigtige kampagnetype. Hvis du kun vælger en kampagnetype målrettet YouTube, vil du fx ikke ramme de kunder som søger på Googles direkte søgemaskine.

Med Performance Max kan man nu samle alle Googles netværk i en kampagnetype, dette betyder at man ved hjælp af en kampagne kan vise annoncer på Search, Display, Video, Shopping, Discover og Gmail. Søgenetværket på Google er nok det, de fleste kender til, det er her, hvor brugere kan lave en søgning på Googles søgemaskine. Et andet netværk er f.eks. Display netværket, her har man mulighed for at vise billede annoncer til brugere på flere millioner websites og apps, som er tilkoblet dette netværk.

1 – Få styr på din tracking

Hvad er tracking? Tracking er, at man opsætter et stykke kode, som skal fortælle Google, at der er lavet en specifik handling på dit website, f.eks. at en bruger har udfyldt en kontaktformular på din side. Dette stykke kode sender så information til Google Ads om, at din kampagne har fået en bruger til at fuldføre en ønsket handling efter at have klikket på en annonce.

Man kan f.eks. tracke på brugere der udfylder en kontaktformular på ens side, dette kan man gøre på flere måder. Hvis hjemmesiden er sat op til at man kommer ind på en tak-side efter at have indsendt formularen, så kan man tracke på brugere som rammer den side. Men man kan også gøre det på andre måder, f.eks. brugere som klikker på en ’’send’’ knap på formularen, man skal derfor undersøge hvad der giver bedst mening i forhold ens hjemmesides opbygning.

Inden du går i gang med at bruge Performance Max kampagner til lead generering, så skal du være opmærksom på, at den tracking, du har opsat, er korrekt. Performance Max er en meget dynamisk kampagnetype, som er meget afhængig af den data, den opsamler, derfor er første step at få sikret, at ens tracking fungerer som ønsket.

Hvis du først har opsat kampagnen med tracking, der ikke er korrekt, vil kampagnens læring blive ødelagt.

2 – Sæt dine aktivgrupper korrekt op

I Performance Max kampagner har man ikke annoncegrupper, som man har i andre kampagnetyper, som f.eks. søgekampagner, men her arbejder man i stedet med aktivgrupper. Det er i aktivgrupperne, hvor du kan bygge dine annoncer, og har mulighed for at tilføje dine tekster, billeder og videoer, som kampagnen kan bruge til at annoncerne.

Når du skriver dine annoncetekster, skal du tænker over, at dine tekster skal give mening, selvom de bliver mixet på kryds og tværs. Sørg derfor, for at dine overskrifter er unikke og ikke blot er omformuleringer med samme budskab, da dette vil få dine annoncer til at fremstå uprofessionelt. Det giver f.eks. ikke mening at bruge overskriften ’’fokus på bæredygtighed’’ sammen med ’’miljøvenlige løsninger’’, da begge overskrifter har samme budskab.

Hvis du har en virksomhed med flere forretningsområder, så sørg for kun at have et forretningsområde per aktivgruppe, ved at gøre dette sikrer du dig, at dine tekster, billeder og videoer passer til det specifikke forretningsområde.

3 – Anvendelse af kreativer

En af Performance Max kampagnens store styrker er at den kan samle alle netværk i en kampagne. Derfor er det vigtigt at give kampagnen, så mange aktiver i form af tekster, billeder og videoer, som muligt, sørg derfor for at udnytte den mængde af videoer og billeder, som er tilladt i dine aktivgrupper.

I dine Performance Max aktivgrupper kan du bruge billeder i formaterne 1:1, 4:5, og 1,91:1, det er en god ide at udnytte alle formater, ellers risikerer du at Google beskærer dine billeder på uhensigtsmæssige måder, når den skal vise annoncer på et netværk hvor du ikke har formater der passer.

Performance Max udnytter også videomateriale, på både display netværket og på YouTube, sørg derfor for at få lavet en video, som kan bruges på disse netværk. Hvis ikke man selv tilføjer videoer til sin kampagne, så vil Google bruge dine billeder i en form for slideshow, i stedet for en video. For at bruge videoer til alle kampagner på Google, kræver det, at videoerne er uploadet til YouTube.

4 – Få opsat målgruppesignaler

Performance Max kampagnernes succes afhænger af data, derfor er det meget vigtigt, at du fra start af hjælper den lidt på vej, dette gøres ved at opsætte målgruppesignaler. Målgruppesignaler er modsat målgrupper i andre kampagnetyper kun vejledende, det betyder at målgruppesignaler kun, hjælper kampagnen ved at pege i retning af mulige konverteringer, som f.eks. udfyldte kontaktformularer. I takt med at kampagnen samler mere konverteringsdata, så vil den optimere efter denne data fremfor dine målgruppesignaler.

Når du skal opsætte dine målgruppesignaler, er det en god idé at kombinere dine egne datasegmenter, som f.eks. lister med nyhedsbrevsabonnenter og tidligere besøgende, med Googles egne segmenter. Google har en lang række segmenter, som du kan vælge at optimere dine kampagner mod, du kan finde segmenter indenfor interesser, livsbegivenheder, brugere der er i markedet efter et givent produkt eller ydelse og demografiske oplysninger.

5 – Hav tålmodighed

Performance Max kampagner er meget dataafhængige, derfor er det ikke unormalt, at man ikke ser resultater fra dag et. Algoritmen skal have tid til at skaffe konverteringsdata, så den ved, hvilke personer den skal målrette mod for at skabe så mange konverteringer som muligt. Det er derfor forskelligt, hvor længe kampagnen skal bruge på at indsamle nok konverteringsdata, det er normalt, at kampagnen skal bruge 1 til 2 måneder på at få data nok til at kunne optimere efter flest mulige leads. Man skal dog huske på, at man i denne periode ikke bare brænder annoncekroner af, men at man tilkøber sig data, som er meget værdifuldt på den lange bane.

Ønsker du at vide mere om Performance Max? Læs også vores 5 hacks til at lykkedes med Performance Max – eCommerce.

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du brug for hjælp til at håndtere din virksomheds Google Ads indsats? Tøv ikke med at kontakte os, så tager vi en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig videre.

Du kan fange os på telefon: +45 29 77 33 11 eller på mail: kontakt@cognitodigital.dk

Skrevet af: Frederik Clausen, PPC Specialist