Hvad er Performance Max?

Hvis du arbejder med Google Ads, er du sandsynligvis stødt på kampagnetypen Performance Max. Men hvad er denne kampagnetype, og hvordan kommer du i gang med at annoncere?

Performance Max kampagner er i udgangspunktet en videreudvikling af de tidligere Smart Shopping kampagner. Dine gamle Smart Shopping kampagner er blevet opdateret til Performance Max kampagner, men der er alligevel en væsentlig forskel mellem de to kampagnetyper.

Smart Shopping var teknisk set kun en shopping kampagne med automatisk retargeting via Display-netværket, mens Performance Max er meget mere end bare en shopping kampagner med retargeting. Når vi arbejder med Performance Max Google Ads, skal vi tænke anderledes end tidligere, når vi har arbejdet med annoncer. Det skyldes, at denne kampagnetype er meget mere algoritmebaseret end andre Google Ads kampagnetyper.

Men er Performance Max så kun relevant for dem, der driver en webshop med fokus på online salg? – Nej, det er det ikke. Selvom formatet er en videreudvikling af Smart Shopping, fungerer det også til at generere andre former for konverteringer, som f.eks. kontaktformularer.

Alle kanaler på alle enheder

Med Performance Max får du mulighed for at udnytte Googles avancerede algoritmer til at optimere dine annoncer og nå ud til din målgruppe på tværs af forskellige kanaler og enheder. Ligesom med andre kampagnetyper i Google Ads, er det er vigtigt at teste og justere dine indstillinger løbende for at opnå de bedste resultater.

Husk, at Performance Max er en kraftfuld annoncestrategi, der kan hjælpe dig med at maksimere dit kampagneudbytte, uanset hvilken form for konvertering du stræber efter. Så udforsk denne kampagnetype, og se, hvordan den kan hjælpe med at nå dine annoncemål på en mere effektiv måde.

Hvilke netværk er en del af Google Performance Max?

performance max kampagner

Performance Max adskiller sig fra andre kampagnetyper ved at udnytte samtlige netværk i Google Ads, hvilket giver dig mulighed for at nå dine kunder uanset, hvilket af Googles netværk de benytter.

Søgenetværket:

I søgenetværket fungerer din kampagne ligesom en Dynamisk søgeannonce. Du skal ikke angive specifikke søgeord eller en færdig landingsside. Algoritmen sørger selv for at vise relevante landingssider baseret på relevante søgninger. Teksterne vil tage udgangspunkt i dem, der er angivet i kampagnens aktivgruppe samt tekster fra landingssiden.

Displaynetværket:

Performance Max bruger også Display-netværket til at vise annoncer for potentielle kunder. Det sker ved hjælp af de billeder, tekster og videoer, du angiver i aktivgruppen, hvilket ligner Responsive Display-annoncer. Dog har du ikke fuld kontrol over den specifikke målgruppe, da du her bruger konverteringsdataen til at finde potentielle kunder. Du har heller ikke kontrol over, hvilke specifikke sider dine annoncer bliver vist på.

Videonetværket:

Performance Max vil også vise annoncer på videonetværket, herunder som YouTube annoncer og andre af Googles videopartner-netværk. Hvis du ikke har angivet en video i din aktivgruppe, vil kampagnen selv generere en video baseret på de billeder, der er angivet. Det er dog optimalt at have en video med i din aktivgruppe, hvis muligt.

Shoppingnetværket:

Da Performance Max er en videreudvikling af Smart Shopping, inkluderer kampagnen naturligvis også Shoppingnetværket. Dog er Shoppingnetværket kun en del af kampagnen, hvis du har tilknyttet et produktfeed til din kampagne.

Discover:

Discover er en funktion, der findes på Android smartphones, hvor brugerne kan få opdateringer om ting, de interesserer sig for, såsom sport og nyheder. Det er også muligt at vise annoncer her, og annoncerne vil ligne displayannoncer.

Gmail:

Der vises også annoncer til brugere af Gmail-appen. Annoncerne er tydeligt markeret som annoncer og vises for brugere, der går igennem deres mails i Gmail-appen. Det er vigtigt at nævne at Performance Max ikke sender mails, men udelukkende viser annoncer ti brugerne i appen.

Kort fortalt…

Med Performance Max får du altså mulighed for at maksimere dine annonceringsmuligheder ved at udnytte alle relevante netværk og nå ud til dine potentielle kunder på tværs af forskellige platforme. Vær opmærksom på, at du ikke har fuld kontrol over visse aspekter, da algoritmen spiller en stor rolle i annoncens præsentation og målretning. Det er vigtigt at løbende optimere og tilpasse din kampagne for at opnå de bedste resultater.

Hvordan fungerer Performance Max kampagner?

Performance Max er som nævnt en yderst algoritmestyret kampagnetype, og dette præger tydeligt den måde, hvorpå kampagnerne fungerer med hensyn til målretning. I de klassiske kampagnetyper via Google Ads har vi ofte fokuseret på søgeord og specifikke målgrupper. For eksempel angiver vi de søgeord, vi ønsker at blive vist på, når vi arbejder med Søgekampagner, og vi vælger de specifikke målgrupper, vi vil vise annoncer til, når vi arbejder med Display- og Videokampagner. Men alt dette ændres markant i Performance Max kampagner.

Når du vælger at arbejde med Performance Max kampagner, skal du være klar til at overlade mere kontrol til algoritmen, end du tidligere har været nødt til. Dette skyldes, at du i en Performance Max kampagne ikke har samme mulighed for at styre dine annoncers målretning på samme detaljerede niveau som før. Du har ikke mulighed for at angive søgeord, som annoncerne på søgenetværket skal vises på, og du kan heller ikke vælge kun at vise Video- eller Displayannoncer til specifikke målgrupper. Dette skyldes, at man bygger sin målretning på baggrund af konverteringsdata og ikke de målretninger, vi manuelt angiver til kampagnen. Resultatet er, at Performance Max kampagner automatisk viser annoncer til brugere, som den forventer har størst sandsynlighed for at fuldføre en af de ønskede konverteringshandlinger, som du har opsat.

Dette betyder, at dine kampagner selv finder de relevante søgninger, som søgeannoncer skal vises for, og den identificerer selv de rette brugere på andre netværk, så annoncerne når ud til det mest relevante publikum. Det er vigtigt at forstå, at Performance Max er designet til at optimere annonceringsprocessen ved at udnytte avancerede algoritmer, der lærer af konverteringsdata og bruger dette til at maksimere annonceringseffektiviteten.

Som annoncør vil du opleve, at du kan opnå gode resultater med Performance Max kampagner, men det kræver en anden tilgang til målretning og en større tillid til at algoritmen træffer de bedste beslutninger for dine annoncer.

Kom godt i gang med Performance Max

Målgruppesignaler

I Performance Max kampagner introduceres begrebet “Målgruppesignaler.” Disse adskiller sig fra de klassiske målgrupper, som vi kender fra andre kampagnetyper, da de primært fungerer som vejledning for algoritmen i at finde konverteringer. Det er derfor en god idé at opsætte målgruppesignaler for at hjælpe kampagnen på rette spor. Vi anbefaler at bruge forskellige målgrupper, som du allerede har oprettet i Google Ads og som er relevante for din kampagne. Dette inkluderer både målgrupper baseret på dine konverteringsdata og andre målgrupper som f.eks. Custom Intent-målgrupper.

Målgruppesignaler spiller en afgørende rolle for at optimere din kampagnes effektivitet, men det er vigtigt at forstå, at efterhånden som din kampagne begynder at generere konverteringer, vil algoritmen bruge data fra disse konverteringer til at finjustere målretningen. Dette betyder, at på længere sigt kan det være, at kampagnen ikke nødvendigvis holder sig til de præcise målgruppesignaler, du oprindeligt har angivet.

Det er en dynamisk proces, hvor algoritmen konstant tilpasser sig og lærer fra konverteringsdataen for at finde de mest relevante brugere for dit kampagnemål. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at selvom du har opsat målgruppesignaler, vil algoritmen over tid bruge sine egne indsigter fra konverteringerne til at forme målretningen.

Som annoncør bør du derfor regelmæssigt overvåge og evaluere kampagnens resultater for at optimere yderligere, hvis det er nødvendigt. Ved at have en åben tilgang til algoritmens dynamiske tilpasninger og ved at tilpasse din strategi baseret på de aktuelle resultater, kan du opnå de bedst mulige resultater med din Performance Max-kampagne.

Aktivgrupper

Performance Max kampagner giver som tidligere nævnt mulighed for at nå dine potentielle kunder på tværs af Googles netværk. Dette kræver dog, at du har stærke aktiver i form af tekst, billeder og videoer, så du kan tilpasse og vise de mest effektive annoncer på alle disse netværk. Når du opretter en Performance Max-kampagne, er det derfor afgørende at have velopsatte aktivgrupper.

Aktivgrupper er i bund og grund en samling af tekster, billeder og videoer, som kampagnen kan bruge til at skabe annoncer på de forskellige netværk. Da annoncerne vil blive vist på forskellige netværk, er der behov for forskellige formater, især når det kommer til billeder og tekst. Derfor er det vigtigt at sikre, at du har så mange billeder og tekster i de forskellige formater som muligt, da dette giver algoritmen de bedste forudsætninger for at levere de mest relevante annoncer.

For at opnå succes med Google Performance Max er det afgørende at have en bred vifte af stærke aktiver til rådighed, så algoritmen kan vælge de bedst egnede kombinationer til de forskellige netværk. Dette omfatter billeder og videoer i forskellige størrelser og formater samt velgennemtænkte tekster, der er skræddersyet til de forskellige annonceplaceringer.

Ved at have godt opsatte aktivgrupper med varierende aktiver sikrer du, at dine annoncer er optimeret til at performe bedst muligt på alle de forskellige netværk, hvilket er afgørende for at opnå de ønskede resultater med din kampagne. Sørg derfor for at forberede dine aktivgrupper omhyggeligt med forskellige aktiver, så du maksimerer effektiviteten af dine annoncer på tværs af alle Googles netværk.

performance max kampagner

Klar til succes med Google Performance Max?

Ønsker du at lære mere om hvordan du kommer bedst i gang med Performance Max for henholdsvis eCommerce og lead generering? Vi har tidligere skrevet 5 hacks til at lykkedes med Performance Max – eCommerce og 5 hacks til at lykkedes med Performance Max – Lead generering.

Ønsker du hjælp med at håndtere din virksomheds Google Ads indsats? Så kontakt os, så tager vi en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at få det maksimale ud af Google Ads.

Du kan fange os på telefon: +45 29 77 33 11 eller på mail: kontakt@cognitodigital.dk