Er du i gang med at optimere din hjemmeside til søgemaskinerne, men er i tvivl om, hvordan du udarbejder en effektiv søgeordsanalyse? – Så er du kommet til det rette sted!

En søgeordsanalyse er en vigtig del af SEO-arbejdet, da den giver dig indsigt i, hvilke søgeord potentielle kunder bruger, når de søger efter dine produkter eller ydelser på nettet. Ved at optimere din hjemmeside til disse søgeord, kan du opnå højere placeringer på Google og andre søgemaskiner. Dermed kan du øge trafikken fra relevante besøgende, som er klar til at købe.

En søgeordsanalyse skal være en køreplan for, hvordan du vil arbejde med content efterfølgende. Det er således essentielt, at du udfører din søgeordsanalyse struktureret. Hvis I fx har fået opsat en ny hjemmeside, er det særlig vigtigt, at I har en søgeordsanalyse på plads, før I lancerer websiden. På den måde sikrer I at få den korrekte struktur på hjemmesiden fra begyndelsen, og implementeret relevante søgeord.

En god måde at starte din søgeordsanalyse på er ved at holde en brainstorm session. Start med at kigge på din egen hjemmeside og identificer de søgeord, som du ønsker at rangere højt på. Derefter er det vigtigt at undersøge markedet og analysere, hvad dine konkurrenter allerede rangerer højt på.

Find de rigtige søgeord til din søgeordsanalyse

Når du udfører en søgeordsanalyse, er det afgørende at finde de rette søgeord. Der findes adskillige værktøjer til søgeordsanalyse, som kan hjælpe dig med dette. Det er afgørende at vælge søgeord med en passende søgevolumen. Dette er dog ikke den eneste faktor, der er vigtig. Du skal nemlig også overveje, hvorvidt det er realistisk for dig at opnå en høj placering på Google for de pågældende søgeord.

Lad os antage, at du sælger sko. På søgeordet ”sko” vil du opleve en ekstrem hård konkurrence. Til gengæld også rigtig mange søgninger på søgeordet.

Hvis du sælger et mere specifikt produkt, såsom damesko, kan det være en fordel at fokusere på søgeord, der er mere præcise og målrettet din målgruppe. Ved at prøve at rangere på søgeordet “damesko” i stedet for det bredere søgeord “sko”, kan du opnå en mindre konkurrence. Samtidig kan du øge relevansen for dine potentielle kunder. Selvom søgevolumen på disse mere specifikke søgeord kan være lavere, kan det give mere værdi for din forretning at fokusere på relevans frem for blot søgevolumen.

For at finde de rigtige søgeord er det værd at overveje, om din virksomhed henvender sig til B2B eller B2C. Hvis du sælger til virksomheder, vil du opleve, at søgningerne på dine søgeord er mere specifikke, da det ofte kun er fagfolk, som søger efter dem. Et eksempel herpå kan være, hvis du sælger maskiner til landbrug eller software-systemer til virksomheder. Der vil ikke være så mange søgninger på disse søgeord, som der ville være for sko eller cykler. Selvom søgevolumen på B2B søgeord kan være lavere er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan anvende dem. B2B-relaterede søgeord med fx 10-20 månedlige søgninger kan være ekstremt relevante for en niche målgruppe. De kan også have en stor AOV (gennemsnitlig ordre størrelse).

Søgeordsanalyse værktøj

Når du har udvalgt dine nøgleord fra brainstormsessionen, er det væsentligt at undersøge deres søgevolumen. Et minimum på ti månedlige søgninger anbefales, men der kan være undtagelser, hvor selv søgeord med nul månedlige søgninger kan være relevante at inkludere i analysen.

Vi har samlet en række værktøjer, som du kan bruge til at gennemgå dine søgeord. Det gælder om at finde et værktøj, der passer til dine behov og ressourcer:

Ahrefs:

Ahrefs er et betalt værktøj, som giver dig mulighed for at slå søgeord op, og få en masse information omkring de søgeord du har fundet.

Ahrefs

I Ahrefs kan du bl.a. se:

  • Keyword Difficulty: Dette tal giver et estimat af, hvor vanskeligt det er at rangere i top-10 på organiske søgeresultater for et søgeord. Skalaen går fra 0-100 – jo højere keyword difficulty er, jo svære er søgeordet at ranke på.
  • Søgevolume: Denne metric viser, hvor stor månedlig søgevolume, der er i gennemsnit har været for de sidste 12 måneder.
  • Traffic Potential: Det viser et estimeret tal på, hvor meget trafik du får, hvis din hjemmeside har en placering 1 i søgeresultaterne.
  • Keyword Ideas: Her vises flere søgeord, som er relateret til det søgeord du har fundet. Det kan give et godt indblik i, hvad du kan ranke på. Du kan med fordel bruge denne funktion, hvis du mangler ideer til søgeord.

Google Keyword Planner:

Google Ads Keyword Planner er et gratis værktøj. Det eneste krav, er at du har en Google Ads konto. Google Keyword Planner, er et fint værktøj til at identificere hvor mange søgninger, der findes på forskellige søgeord.

Google-Keyword-planner

I Google Ads Keyword Planner kan du se, hvor mange månedlige søgninger, der er på dine udvalgte søgeord.

Google Keyword Planner kan også bidrage med forslag til søgeord. Du kan ligeledes få relevante informationer, hvis du skal opsætte betalte Google Annoncer. Læs meget mere om Google Annoncering her.

Google:

Hvis du mangler inspiration til søgeord, kan du bruge Google til at finde flere ideer. Søg på et af dine søgeord og rul ned til bunden af Google, hvor du finder sektionen “Flere søgninger”. Her viser Google andre relevante søgninger, som folk også søger på. Du kan tage disse søgeord og undersøge deres søgevolumen vha. værktøjer såsom Google Ads Keyword Planner, Ahrefs eller lignende. På den måde kan du udvide din liste med søgeord og finde endnu flere muligheder for at ranke højt i søgeresultaterne.

Flere-soegninger

Hvis du derimod ønsker at fokusere på long tail keywords, kan du ligeledes finde inspiration i Google’s “Folk spørger også om” sektion. Disse søgeord kan nemt inkorporeres i din søgeordsanalyse, selvom der som regel er færre søgninger på long tail keywords. De er stadig en værdifuld ressource til at optimere din tekst, og kan fx inkluderes som overskrifter.

folk-spørg-også-om

Ubersuggest:

Ubersuggest er også et oplagt SEO-værktøj, som du kan bruge til at undersøge søgninger på dine søgeord. Det kan ligeledes bidrage med forslag til, hvilke søgeord du kan tilføje til din søgeordsanalyse, hvis du mangler inspiration. Udover det, kan du også se, hvor vanskeligt det er at rangere på søgeordet.

Selvom Ubersuggest er et betalt værktøj, findes der en gratis version. Her kan du stadig få adgang til en betydelig mængde information. I gratisversionen kan du kun foretage tre søgninger om dagen, så det er en god idé at kombinere det med et af de andre værktøjer, når du udarbejder din søgeordsanalyse.

Ubersuggest

Hvis du ønsker at få det bedste ud af din søgeordsanalyse, kan du kombinere alle de tilgængelige værktøjer for at sikre, at du har undersøgt hele markedet. Du kan også benytte én af metoderne, hvis det fungerer bedst for dig – men jo flere værktøjer du bruger, jo flere søgeord finder du, hvilket vil give dig en større og mere mangfoldig søgeordsanalyse. Med en god søgeordsanalyse kan du rangere på mange forskellige søgeord og sider, hvilket vil øge din synlighed og forbedre din SEO-strategi.

Inddel dine søgeord i kategorier

Det er vigtigt at inddele dine søgeord i kategorier. Du kan inddele dem på flere forskellige måder, men et forslag til, hvordan det kan gøres, er at finde ud af hvilke søgeord du vil ranke på, på en bestemt side. Det giver dig et godt overblik over hvilke søgeord, du skal bruge på de forskellige sider.

Du kan fx opdele dine søgeord i forskellige kategorier baseret på deres temaer eller emner. Hvis du fx har en webshop der sælger cykler, kan du opdele dine søgeord i kategorier som “røde cykler”, “blå cykler”, “børnecykler”, osv. Dette giver dig et godt overblik over, hvilke søgeord du skal bruge på de forskellige sider.

Hvis du ikke inddeler dine søgeord i kategorier, kan du risikere at flere af dine egne sider konkurrerer med hinanden om at ranke på det samme søgeord. Det kan forringe dine chancer for at rangere fornuftigt på Google. Dermed kan det resultere i en mindre effektiv SEO-strategi.

SEO-tekster

Når du skal skrive SEO-tekster til din side, er det afgørende at finde ud af, hvor mange ord der er nødvendige for at opnå en topplacering i søgemaskinerne. Der er ikke et fast antal ord, der garanterer en placering på side ét, da det afhænger af søgeordet og konkurrencen.

Det er essentielt at anvende alle de søgeord, du har fundet i din søgeordsanalyse. Således kan du optimere siden til så mange søgeord som muligt. Dog er det en god ide at vælge et primært søgeord til dine H-tags, metatitel og metabeskrivelse. Du kan vælge det vigtigste søgeord baseret på, hvad du helst vil ranke på. Du kan også vælge det søgeord med højeste søgevolumen.

Lav prioriteringer i din søgeordsanalyse

Det er vigtigt at opsætte prioriteringer i din søgeordsanalyse. Hvis du ikke opstiller prioriteringer, så kan det være besværligt at komme i gang, og det kan nemt blive uoverskueligt. Derfor kan det anbefales, at du kortlægger, hvilke søgeord og dertilhørende landingssider, der er mest oplagte at arbejde med. Her kan du fx inddele dine sider fra prioritering 1 til 3, hvor du starter med søgeord og landingssider, der har en prioritering 1.

prioriteringer

Lige så snart du har oprettet en af landingssiderne, er det vigtigt, at du skriver det ned. Du kan lave en kolonne, som fx hedder oprettet eller status. På den måde kan du følge med i hele processen og se, hvor langt du er. Dertil kommer du ikke til at kigge på content til den samme side flere gange. Du udnytter således din tid bedst muligt.

Måden, du prioriterer på, er helt op til dig selv. Find en metode, der er overskuelig for dig. Du kan bruge en 1-3 eller 1-5 skala til at prioritere, eller du kan give hver opgave et nummer og gennemgå dem i den rækkefølge, du har skrevet dem ned.

Struktureret tilgang til din søgeordsanalyse

Når du har udført en søgeordsanalyse, er det vigtigt, at den er struktureret, så du ved præcis, hvad du skal gøre og hvordan. Søgeordsanalysen indeholder al den nødvendige information til at skrive indhold til din hjemmeside.

Hvis søgeordsanalysen ikke er struktureret, kan det være udfordrende at vide, hvorledes du skal implementere den på din hjemmeside. Derfor er det afgørende, at når du har færdiggjort din analyse, så er du klar over, hvad det næste skridt er og hvordan det skal udføres.

Valget af hvordan du vil strukturere din søgeordsanalyse er op til dig, men for at opsummere, er brainstorming, søgeord, kategorier, SEO-tekster og prioritering nogle af de vigtigste elementer, når du ønsker at skabe en struktureret søgeordsanalyse.

Du kan selvfølgelig tilføje flere elementer, hvis du ønsker det. Dette er blot en simpel måde at strukturere en søgeordsanalyse på.

Efterfølgende arbejde

Når du har færdiggjort din søgeordsanalyse, er det tid til at implementere den på din hjemmeside. Du kan udarbejde en plan for, hvornår de forskellige elementer i søgeordsanalysen skal være klar. Det anbefales at starte med at skrive tekst til de sider, der endnu ikke er oprettet, så din hjemmeside kan rangere på flere søgeord. Derefter kan du gå igennem de eksisterende sider på din hjemmeside og opdatere dem i forhold til din søgeordsanalyse. En prioriteringsliste kan være en fordel. Den giver dig et overblik over, hvilke sider du skal begynde med.

Inden du implementerer den søgeordsanalyse du har opstillet, er det essentielt at have styr på tracking. Det vil sige, at du skal have oprettet en Google Analytics, Piwik Pro, Simple Analytics eller noget helt fjerde. Dette er en måde, hvorpå du kan holde øje med din SEO-performance. Du kan her læse alt i forhold til at Google Analytics, er blevet ulovligt i Danmark

Hvis du vil følge udviklingen af dine søgeord efterfølgende, kan du oprette en betalt konto hos AccuRanker. AccuRanker viser dig, hvordan dine søgeord har udviklet sig fra det tidspunkt, du oprettede kontoen, og frem til i dag. Dette giver dig et godt indblik i, hvordan dine søgeord stiger og falder i søgemaskinerne fra dag til dag.

Efter du har implementeret din søgeordsanalyse på din hjemmeside, er det vigtigt at løbende opdatere den. Du bør regelmæssigt gennemgå din hjemmeside og sikre dig, at alle anbefalinger fra søgeordsanalysen er blevet implementeret. Samtidig bør du holde øje med dine konkurrenter og deres hjemmesider, og hvorvidt de rangerer på søgeord, der ligeledes er relevante for dig.

Dog er det vigtigt, at du har implementeret din søgeordsanalyse før du begynder med en ny, så du fastholder et overblik.

Kontakt os

Vil du have et uforpligtende tilbud på en SEO-aftale eller vil du bare vide mere om hvad Cognito Digital kan gøre for dig, så kontakt os i dag. Vi vil med glæde kigge på din hjemmeside og se, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed for at vækste.

Du kan fange os på telefon: +45 29 77 33 11 eller på mail: kontakt@cognitodigital.dk